Benny Johansen & Sønner A/S gi’r en hånd til uddannelse

DF-kampagne.jpg

Benny Johansen & Sønner A/S vil i det kommende år hjælpe Dansk Flygtningehjælp med at uddanne børn i verdens fattigste lande. Benny Johansen & Sønner A/S er nemlig blevet erhvervspartner i Dansk Flygtningehjælp, og vil fremover støtte arbejdet med at sikre undervisning til børn i verdens brændpunkter.

”Vi vil gerne gøre en forskel – både i lokalsamfundet, men også i resten af verden. Derfor har vi valgt at støtte Dansk Flygtningehjælps arbejde med bl.a. at sikre børn undervisning i andre dele af verden”, siger Direktør, Benny Riise Johansen

Benny Johansen & Sønner A/S opfordrer andre lokale virksomheder til at støtte op om initiativet.

Et barns skolegang er en af de bedste investeringer du kan lave i et udviklingsland. Uden uddannelse – ingen udvikling. Børn på flugt er specielt udsatte for at gå glip af at få en uddannelse og derfor arbejder Dansk Flygtningehjælp specifikt med at hjælpe børn på flugt med at få en uddannelse.

”Efter krige og konflikter genopbygger vi skoler og sikrer, at børnene får en kvalificeret undervisning. Det handler om at give børn og unge en god start på livet, og fordi det arbejde er så centralt for verdens udvikling, så er støtten fra danske virksomheder enormt vigtig,” siger Andreas Kamm, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. 

10 % af verdens børn går ikke i skole og det er disse børn som Benny Johansen & Sønner A/S i det kommende år arbejder for at hjælpe sammen med Dansk Flygtningehjælp, som er Danmarks største humanitære organisation og arbejdere i flere end 30 lande. 

For yderligere informationer om projektet, kontakt Kathrine Schmidt, Projektleder Dansk Flygtningehjælp, +45 3373 5280.